1verb
itrepellere
Definiciones
- 1.respingere, allontanare
- 2.rifiutare
Traducciones
- carepel·lir
- enrepel
- frrepousser
- deabwehren
- ruотталкивать
Conjugación
INF haber repelidoGER repeliendoPART repelido
Presente
| yo | repelo |
| tú | repeles |
| él/ella | repele |
| nosotros | repelemos |
| vosotros | repeléis |
| ellos | repelen |
Pretérito
| yo | repelí |
| tú | repeliste |
| él/ella | repelió |
| nosotros | repelimos |
| vosotros | repelisteis |
| ellos | repelieron |
Imperfecto
| yo | repelía |
| tú | repelías |
| él/ella | repelía |
| nosotros | repelíamos |
| vosotros | repelíais |
| ellos | repelían |
Futuro
| yo | repeleré |
| tú | repelerás |
| él/ella | repelerá |
| nosotros | repeleremos |
| vosotros | repeleréis |
| ellos | repelerán |
Condicional
| yo | repelería |
| tú | repelerías |
| él/ella | repelería |
| nosotros | repeleríamos |
| vosotros | repeleríais |
| ellos | repelerían |
Subj. presente
| yo | repela |
| tú | repelas |
| él/ella | repela |
| nosotros | repelamos |
| vosotros | repeláis |
| ellos | repelan |
Subj. imperfecto
| yo | repeliera |
| tú | repelieras |
| él/ella | repeliera |
| nosotros | repeliéramos |
| vosotros | repelierais |
| ellos | repelieran |
Imperativo
| tú | repele |
| él/ella | repela |
| nosotros | repelamos |
| vosotros | repeled |
| ellos | repelan |